Plant et træ

29.10.2017 kl. 11:30 - 12:30

Biskop Peter Fischer-Møller anbefaler, at vi efter gudstjenesten og vores lokale reformationsfejring planter et træ.

Luther skulle efter sigende være blevet spurgt om, hvad han ville gøre, hvis verden gik under i morgen.

"Jeg vil plante et træ - et æbletræ", svarede han.

Et ganske godt billede på, at det vigtigste i denne verden er at kaste frø, så noget nyt kan spire og gro. Det bliver nok ikke et æbletræ, men vi finder et egnet træ, som vi planter på kirkens grund.

Vi fejrer det nyplantede træ med et lille glas boblevin og et stykke kage.

 

 

<- Tilbage

Kalender