Sct. Mortens Kirkes Museum

I klokketårnet i Sct. Mortens kirke befinder kirkens urværk – og i selvsamme rum, findes også kirkens museum, som blev oprettet af kirketjener Mortensen i 1977. Her befinder sig mange spændende ting og sager, hvor over 100 af dem er katalogiseret. Her er alt fra orgelfacader, gamle alterbøger og kirkens tidligere urvisere.

Kataloget består af en håndskrevet liste, hvor nogle af genstandene har en mindre forklaring med sig.

I dette kirkeblad vil jeg dykke ned i tre af genstandene.

Katalognummer 92 + 93: Trækandelabre

Nogle af de største og meget kuriøse genstande i museet er to store egetræskandelabre med udskårne hoveder på. Stilen minder om altertavlen. Kandelaberne er fra 1926 og er lavet af træskærer Hans Tirslund og de var oprindeligt placeret ved kortrappen til den gamle kortrappe ved det nuværende orgel. Sidenhen blev de placeret på hver sin side af alteret. Oprindeligt var der påsat en niarmet trækrone, som blev udskiftet med elpærer, da kandelaberne blev flyttet til alteret. De to trækroner blev solgt – og i kataloget står følgende: den ene (er solgt, red.) til kordame fru Werner Rasmussen, svigermor til bagermester Svend Harden, Østergade 6, Næstved. Den anden til kirketjener Erling Mortensen, som bruges som lysekrone i hjemmet. Vil blive givet tilbage til kirken ved nyanskaffelse eller død (tilbagegivet 1978).

Senere hen kom de ud i det daværende ligkapel (nuværende dåbsværelse) og blev placeret i museet under renoveringen i 1974.

Katalognummer 57: Sørgeflor

På væggen, bag plastik, hænger noget sort stof, som ved første øjekast ligner en sort kjole. På de to høje trækandelabre hænger desuden, lidt henslængt, noget sort stof. Det viser sig, at det ikke er en kjole men sørgeflor, som i Sct. Mortens kirke blev brugt til begravelser. Hvad der ligner en kjole er to stykker sort stof med rosetter, som man bandt om alterlysene og hængte ned af alterets forside, hvor de to andre lange slør hang fra trækandelaberne. Denne praksis ophørte i 1938.s

Katalognummer 70: Papstykke

Ved gennemgangen af museets inventar ledte jeg efter et helt særligt papstykke. Sammenkrøllet og støvet, lå papstykket mellem sten og søm – og det er ærgerligt. For papstykket blev fundet i kirken under renoveringen i 1970’erne, indmuret i væggen til toilettet. På papstykket, skrevet med blyant, står følgende ”15-2 1945

Gunnar Larsen Tømrermester

Russerne staar ca 50km fra Berlin”

Til vi har fundet på en bedre løsning, er papstykket nu placeret på mit kontor i sognegården, bag glas, så der ikke kommer yderligere skader. Man er altid velkommen til at komme og se det!