Alt godt her i livet har man kun til låns!

Sådan tænker jeg nu, hvor tiden er kommet, hvor vi skal sige farvel til hinanden, alle jer i Sanct Mortens sogn og alle andre steder hvor vi har haft med hinanden at gøre. Det har været til låns – og det har været godt. Jeg har været glad for at være præst her.

Der er så mange ting at takke for, at det ville blive en lang opremsning, hvis alt skulle nævnes.

Dog er der tre ting, som jeg lige nu især vil savne: Det er sangeftermiddagene i sognegården, alle de gode højskolesange og de mange mennesker jeg har kunnet dele det smittende gode humør med, når man synger sammen.

Det er husbesøgene, det at komme på besøg og blive inviteret til at tale sammen om stort og småt og nogle gange også være til livshjælp og andre gange glæde sig sammen over, hvor enkelt det kan være, når man taler sammen over en kop kaffe og måske et stykke kage.

Og det er alvoren og nærværet i forbindelse med bisættelsessamtaler og bisættelserne. Alle de mange svære samtaler og de øjeblikke hvor vi kom i kontakt med det sted i livet, hvor døden er uundgåelig at forholde sig til.

Og hvis jeg skulle tilføje en fjerde ting, så er det barnedåb i - det der fortættede øjeblik hvor man er sammen med en familie og barnet bliver holdt ind over den gamle døbefont.

Hvis jeg skulle nævne noget fra kirkerummet, så er det Abel Schrøders altertavle, og især har jeg altid nikket goddag til den scene, hvor man ser Jesus og hans disciple spise det sidste aftensmåltid. Der er en kvindefigur der kommer ind udefra gennem døren med mad i hænderne på vej ind til bordet med de tretten mænd, der spiser. Jeg synes, at det er dem, der bærer ind og som hjælper lidt usynligt, som er værd at ære – sammen med alt det andet, naturligvis, men de er vigtige at fremhæve. Der er altid nogen, der skal vaske op – og det er ofte rigtig gode mennesker at være sammen med.

Tak til jer som menighed og til alle jer, der ikke var menighed, men var spændende eller sjove at tale med og gå ture med eller grave køkkenhave for eller hvad det nu var. Tak til de mange kolleger gennem mange år, ja, 18 år og 8 måneder er det blevet til! Tak til de andre præster og kirkefolk, ungdomsuddannelser, kulturinstitutioner og plejehjem i Næstved kommune!

Som en hel del ved bliver jeg af og til kaldt ’kagepræsten’. Og det bliver ham, der får ordet til sidst. Jeg vil blot gentage hvad jeg sagde til én stor forsamling for nyligt : 'Nu rejser sognepræsten, det er farvel, men kagepræsten kan man stadig få besøg af, hvis man kontakter ham.'

Så med alle disse mange jævne ord: Tak, Sanct Mortens og omegn. Vemodigt ikke at skulle være her mere i hverdagen - tak for alt det gode jeg fik til låns med jer!

/Søren Fahnøe