Sydsjællands Kirkehøjskole

SYDSJÆLLANDS KIRKEHØJSKOLE, FORÅRET 2026

Forårsprogrammet er mangfoldigt og byder på et foredrag om den lokale Birgitte Gøye, om Det Gamle Testamente, om musik, der formidler og lindrer, et litterært foredrag om en af vores store klassikere, ny bog om Grundtvig og endelig om hvordan en præst i dag oplever sorg.

Torsdag den 8. januar 2026: Birgitte Gøye – arv og ånd: Trine Bie og Marianne Olsen

Hensigten er at vise Birgitte Gøye som nærværende gennem sin arv og inspirerende for nutiden gennem sin ånd.

Birgitte Gøye (1511-1574) giftede sig i 1544 med Herluf Trolle. Parret fik ingen børn, så de måtte tænke på deres arv. I de turbulente tider blev undervisning særligt vigtig, og Gøye og Trolle støttede undervisning mange steder i landet, så de næste generationer kunne lære økonomi, musik, sprog, geografi, retorik og meget andet, som de ville få brug for; heriblandt også Herlufsholm Skole.

Gøye var først opdraget hos nonnerne og gennemlevede bogstavelig talt skiftet fra katolicismen til den protestantiske tro. Trolle havde studeret i udlandet.

Efter Herluf Trolles død i en af de mange krige mod Sverige, blev Birgitte Gøye den første leder af skolen.

Birgitte Gøye Selskabets formand, Trine Bie, vil fortælle om denne skoleleders ånd og den arv hun har givet os, mens Marianne Olsen, Selskabets næstformand, vil læse sin tekst om denne bemærkelsesværdige kvindes sidste time.

www.birgittegoeye.dk

Torsdag den 22. januar 2026. Frederik Poulsen: Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i 2026? 

Her vil Frederik Poulsen fortælle om, hvad Det Gamle Testamente er for en størrelse, se nærmere på et par highlights og overveje, hvad vi kan bruge det til i dag som kristne og mennesker i 2020’erne. Frederik Poulsen (f. 1984) er lektor i Det Gamle Testamente på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Ph.d. (2014) og dr.theol. (2019) på en afhandling om eksil i Esajas' Bog.Han er optaget af migration og diaspora i Bibelen, de gammeltestamentlige profeter, bibelsk teologi og receptionshistorie. Han har været på forskningsophold i Oxford, Jerusalem, Bonn og ved Yale University.Han er forskningsleder for projektet "Divergent Views of Diaspora in Ancient Judaism" om de ældste jødiske samfund uden for Palæstina.

Torsdag, den 5. februar 2026: Henrik Goldschmidt: Manden, der ville reparere verden med musik.

På baggrund af en klassisk musikeruddannelse står Henrik Goldschmidt i dag som en af vores

allermest alsidige og vidtfavnende musikere. Han behersker med samme sprudlende musi-

kalitet og instrumentale overskud de klassiske kammermusikværker og klezmermusikken, de

enkle sange af f.eks Carl Nielsen og al den anden farverige musik, han sammen med Anders

Singh er eksponent for i duoen Singh & Goldschmidt.

Henrik grundlagde i 2003 Middle East Peace Orchestra og turnerede i en årrække med dette

ensemble over hele verden. I dag kalder musikerne sig Middle East Peace Ensemble, og der er

stadig bud efter dem i mange forskellige sammenhænge, små som store, da ensemblet med

dets kombination af musikere med forskellig religiøs og kulturel baggrund er et levende bevis

på, at musikken overvinder alle barrierer.

Henriks brændende pædagogiske engagement resulterede i 2011 i grundlæggelsen af Goldschmidts Musikakademi, en privat musikskole, der tilbyder gratis sang- og musikundervisning for marginaliserede børn og unge på Nørrebro i København. I 2019 åbnede en afdeling af skolen i Aalborg. 2017-2022 var han adjungeret professor på Syddansk Musikkonservatorium. I foråret 2019 udkom bogen ”Manden, der ville reparere verden med musik”, Daniel Øhrstrøms portræt af Henrik og hans alsidige virke. Bogens titel er også overskriften på det foredrag, Henrik i disse

år rejser land og rige rundt med. Henrik har gennem årene modtaget en lang række udmærkelser,

fremhæves skal P2-prisen som ”Årets Ildsjæl. Henriks indspilning af ”Gabriel’s Obo” tæller flere end 23 mio. visninger på YouTube. 

Torsdag, den 19. februar 2026: Aage Augustinus: Virkeligheden er til - et foredrag om Tage Skou-Hansen

"Der må ske noget i livet, før der kan ske noget i kunsten". I forfatteren Tage Skou-Hansens eget liv satte de sidste besættelsesår dybe spor i et omfattende forfatterskab, hvor han brugte sine erfaringer bl.a. fra modstandskampen. I sine 7 romaner om Holger Mikkelsen tager Tage Skou-Hansen livtag med sin egen historie og den store samtidshistorie. Med sin troværdige menneskeskildring og sit realistiske tidsbillede af Danmark fra besættelsestiden og frem til år 2000 er der tale om en nyklassiker i dansk litteratur.

Aage Augustinus – cand. mag. historie & religion. Tidligere forstander på Ask Højskole og Rude Strand Seniorhøjskole. Tidligere valgmenighedspræst i Odder og Gl. Rye.

Torsdag, den 5. marts 2026: Henrik Yde: Skolen for livet

N.F.S. Grundtvigs ideer om den folkelige højskole hyldes i dag af praktiske og teoretiske pædagoger over hele verden, og de udmøntes i konkret skoledrift i mange lande. Men både historiske og sproglige barrierer rejser sig for den nutidige læser, og for at hjælpe læseren hen over denne historiske afrunder Grundtvigs skrifter her forsynet med omfattende indledninger og kommentarer.

Grundtvigs højskoleskrifter, som blev til over et par årtier, har været optrykt flere gange.men de har ikke været udgivet på dansk siden 1968. I denne udgave er der foretaget en modernisering af Grundtvigs tekst, så den gengives i nutidig retskrivning, dog uden at der er ændret eller flyttet et ord.

Udgiveren, dr.phil. Henrik Yde, har skrevet disputats om ”Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv (1991).

Torsdag, den 19. marts 2026: Sorgen er en fugl: Digteren Helle Søttrup skriver: ”Der mangler kun et menneske i verden, alligevel er den fuldstændig tom” Livet byder på meget sorg - og glæde: Men har vores samfund sygeliggjort den sørgende, og hvordan håndterer vi egentlig selv mennesker i sorg? Kan sorgen lindres, og rækker kunsten og litteraturen os en hjælpende hånd? Foredraget vil omhandle, hvordan en præst oplever sorg i dag, og hvordan mennesker har fået sværere ved at accepterer dødens barske realitet. Der er ifølge Helena Hauge en stigende tendens til, at vi skal finde en årsag til sygdom og død. Vi har en stærk tro på, at vi har magt over liv, død og kærlighed. I takt med vores højhastighedssamfund har den sørgendes vilkår ændret sig. men kan sorgen virkelig reduceres til en diagnose og en proces, eller er det et vilkår vi skal lære at bære resten af livet?     Helena Hauge har skrevet flere kronikker om sorg, og har fra sit mangeårige arbejde som præst og terapeut stor erfaring med emnet.