Om kirken

Sct. Mortens Kirke, som ligger midt i Næstved centrum, er fra omkring begyndelsen af 1200-tallet. Den omtales første gang indirekte i 1280 og må derfor sandsynligvis være bygget og taget i brug før 1250, formodentlig omkring 1200. 

Næstved i byggerod 

Sct. Mortens Kirke er fra en opgangstid i Middelalderen for Danmark. Tiden var præget af store bygningsarbejder.

Samtidigt med at man byggede Sct. Mortens, byggede man Sct. Peders nuværende kirkebygning nede ved åen, og også den store Roskilde Domkirke blev opført i sten omkring 1250. Man må altså forestille sig, at købstaden Næstved har været en kæmpebyggeplads på det tidspunkt med to store kirker under opførsel på samme tid, og at Sjællands magtcentre i det hele taget har været optaget af at markere deres styrke og betydning over for omverdenen. På den tid var kirker og klostre en væsentlig måde at demonstrere sin status på.

Sankt Martin af Tours - Sankt Morten

Kirken er opkaldt efter den legendariske Sanct Martin af Tours, på dansk kaldet Sankt (eller Sanct) Morten.   

Sankt Morten fejrer man i Danmark på Skt. Mortens aften d. 10. november (Skt. Mortens Dag er d. 11. november). Ifølge legenden ville Martin af Tours ikke udnævnes til biskop og gemte sig i en gåsesti. Gæsene afslørede ham ved deres høje skræppen, hvorefter han blev fundet af sine ivrige tilhængere, der sidenhen kårede ham til biskop. Som tak for sidst skal der gås på bordet hver Sankt Mortens aften til minde om Morten, der gemte sig i gåsestien. 

I kirkens hvælvinger kan man se et klart portræt af Sankt Martin af Tours (Sankt Morten), der bygger på en anden kendt historie om denne helgen. På kalkmaleriet ser man ham som soldat siddende på sin hest, mens han skærer et stykke af sin officerskappe for at give den til en fattig tigger. Derfor er Sankt Morten helgen og patron for fattige og tiggere.

 

Læs mange flere spændende fakta om Sct. Mortens Kirke på historiskatlas.dk.


Interiør i kirken

Kirkeuret

Kirkens gamle urværk, har sin placering i tårnet på stokværket lige under klokkerne.

Urværket er af ældre dato. Urmagermesteren er desværre ukendt. Værket bærer ingen signatur, men ud fra sammenligning med lignende gamle kirkeure, formodes det, at vores ur stammer fra 1700-tallet. 

Værket er solidt fremstillet, og det tager plads op. Det fylder nogenlunde som fire store kummefrysere stablet i terningeform. Urværkets mekanik er i fin form. Det går stødt og roligt med sine adstadige "tik-tak-tik-tak", og det sørger også for, at kirkens klokker giver lyd fra sig med jævne mellemrum.

Gennem et sindrigt kædetræk gennem etageadskillelsen til klokkerne overnover bliver der slået kvarterslag på kirkens lille klokke og timeslag på den store - under lystigt akkopagnement af en metalvinge på urværket, der pludselig snurrer rundt som en propel, og som man absolut ikke skal komme i nærheden af. Hvad denne vinge gør godt for, må kendere vide. Også morgen-, middags- og aftenringning har det gamle urværk styr på. 

Selv om nogle af værkets største tandhjul ligner noget, der kunne være hugget ud med økse, går uret utroligt præcist. Vores kirketjener, Pia Dyhrberg Hansen, der har det daglige tilsyn med uret, oplyser, at huret vinder et minut om ugen om vinteren og taber tilsvarende et minut om ugen om sommeren. Det skyldes materialeudvidelse på grund af temperatursvingningerne. 

Værket kræver ikke det store serviceeftersyn - blot to dråber olie om året, og så går det igen som smurt. Uret blev gennemgribende restaureret i 1965. Det indebar en udgift på 17.000 kr. Der var gangske vist en stor udskrivning dengang, men siden er tiden bare gået og gået på det gamle ur.

Indtil for nogle få år siden var uret drevt ved hjælp af lodder, altså a la et kuk-ur i overstørrelse. Lodderne vr tunge og fastgjort til solide stålwirer på valser, og hver dag måtte kirketjeneren en tur i tårnet for at trække uret (dvs. lodderne) op ved hjælp af et stort håndsving. Og der skulle tages ved. Uret kunne kun gå 31 timer på en fuld optrækning. I dag er håndsvinget erstattet af elektrisk optræk, og kirketjeneren sparer på armkræfterne. 

På to tidspunkter af året kræver urværket dog kirketjenerens særlige opmærksomhed og tekniske snilde, og det er, når der skiftes til sommertid og tilbage igen. Når uret skal stilles en time tilbage, sættes der blot i stå så længe, men når uret skal stilles en time frem, anvendes en helt særlig procedure, der skal forhindre, at kvarterslagenen og timeslagene kommer ud af kurs. Hvis ikke man passer på, kan tiden pludselig flyve af sted og klokkerne bimle på de underligste tidspunkter. 

Urværket er bestemt en tur i tårnet værd - og man kan nemt på en aftale med kirketjeneren om det.

For den der vil se og vide mere

På hjemmesiden livinghistory.dk kan du læse mere om og se detaljer fra de flotte anetavler i Sct. Mortens kirke.  

livinghistory.dk har også info om Sct. Mortens kirkes fine store gravstene. 

På Jens Kinkel's hjemmeside danmarks-kirker.dk kan du se flere store billeder af interiøret fra Sct. Mortens kirke.